Resumé
| Udbytte | |
|---|---|
| Forberedelsestid | |
| Tilberedelsestid | |
| Tid i alt |
Beskrivelse
Når makrelfileterne i køledisken er gode, hvilket vil sige højest 2 måneder gamle, bør man onde sig selv denne herlige ret, ubeskrivelig lækker med en skive rugbrød, en rigtig herreret på frukostbordet, men også en fin forret med en lille syrlig salat til en middag.
Retten er ret tidsrøvende, idet der først skal laves en kogelage, herefter skal fisken pocheres skånsomt, ikke noget med at bulderkoge, så skal fisken køle af til den er skærbar, og herpå monteres med en garniture af grøntsager i små porcelæns forme, Endelig skal der laves sky af fiskefonden, og så skal hele herligheden på køl.
Ingredienser
Vejledning
Alle grøntsagerne snittes fint, dækkes med rigeligt vand, tilsættes svampebouillon og krydderier og bringes langsomt i kog. Herpå tilsættes Noilly Prat, og fonden smages til med æblecidervinaigre, til en passende syrlighed.
Makrelfileterne der er svøbt til en lille pakke, sænkes i fonden og pocheres skånsomt til den er kogt fast og hvid, men endelig ikke kogt tør. Herpå tages fiskepakken op af fonden og køles af så den kan skæres i tykke skiver, som en roulade. Fiskeskiven anbringes i porcelæns forme og der garneres med grøntsagerne fra fonden.
Herpå laves skyen af fiskefonden ved tilsætning af 2-3 blade husblas per 100 ml. fond. Skyen hældes over fisken så den er dækket, ryst formen en lille smule så skyen sætter sig og fylder formen helt. Herefter skal fisken på køl.
Noter
En herreret ved lunchbordet ledsaget af en skive godt hjemmebagt rugbrød, som i den festlige anledning undtagelsesvis er smurt med smør. Et glas koldt øl og en kraftig røget whisky skænket i snapseglas fuldender oplevelsen.
Kan dog også serveres som en middags forret, med en lille grøn salat eventuelt blandet med nænsomt kogte spæde grøntsager.













