Resumé
| Udbytte | |
|---|---|
| Forberedelsestid | |
| Tilberedelsestid | |
| Tid i alt |
Beskrivelse
Til en tærteform på 25 cm med standard sidehøjde anvendes 250 g mel, 125 g smør, 50 g vand.
Til en tærteform på 25 cm, med høje sider anvendes 300 g mel, 150 g smør og 100 g vand.
Til en tærteform på 30 cm anvendes ligeledes 300 g mel, 150 g smør og 100 g vand.
Til desserttærter anvender jeg en melblanding bestående af 225 g Ølands hvede og 25 g spelt sigtemel eller 250 g Ølands hvede og 50 g spelt sigtemel, desuden en knivspids salt og en knivsspids sukker.
Til fisketærter og grøntsagstærter (tærteform 25 cm) anvender jeg en melblanding bestående af 225 g Ølands hvede og 25 g spelt grahamsmel eller 25 g fuldkorns hvede.
Til tærteform 30 cm bruges 250 g Ølands hvede og 50 g spelt grahamsmel eller 50 g fuldkorns hvede.
I begge deje desuden en knivspids salt, men ingen sukker.
Ingredienser
Vejledning
De forskellige melsorter blandes i en røreskål, smørret tilsættes i små klumper og æltes derefter ind i melet, således at man ender med at have en skålfuld fine smørmelsnullermænd. Herefter tilsættes salt og eventuelt sukker. Til sidst tilsættes vandet, og så skal klistermassen æltes godt igennem, så det bliver en fast samlet homogen dejklump. Det kan være nødvendigt at tilsætte en smule extra vand for at få alle nullermændene med i den samlede dejklump. Det kan også ske, at dejklumpen er for klistret, så den må have et lille drys mel. Dejklumpen skulle gerne ende med at ligne en klump marcipan, både af udseende og konsistens. Dejen har godt af at hvile køligt en halv time, før den rulles ud, og den skal så lige have en omgang æltning, når den kommer ind fra kulden.
Dejen udrulles tyndt og så rigeligt, at der er dej nok til at give den frie kant et let ombuk. Dejen prikkes omhyggeligt, ikke bare i bunden , men også på siderne. Herefter forbages tærten på næstnederste hylde med over og undervarme ved 175 grader. Når dejen bliver mat og tør, men før den begynder at få farve, tages tærten ud af ovnen, og den ombukkede kant tilskæres med bølgeskærskniv eller klippes med saks, hvorefter tærtedejen forbages færdig. Bagetiden afhænger naturligvis af tærtens videre skæbne. Skal den fyldes med frugt og gele, må den gerne få lidt farve, skal den fyldes med grøntsager og æggemasse, der skal bage længere tid, skal den ikke have for meget farve ved forbagningen, for så bliver den frie tærterand for mørk, for ikke at sige branket. Det er et spørgsmål om fingerspidsfornemmelse.
Hvis man skærer over tærteformens kant med vandret knivsføring, vil man se, at dejen synker en milimeter i formen, men skærer man med lodret knivsføring langs tærteformens yderside, bevarer tærtedejen den fulde højde. Det samme gælder naturligvis, hvis man i stedet klipper dejen. Men slut er det med kollapsede tærtesider , hvor dejen synker sammen og ligger som en tyk valk i bunden af formen. Slut er det med forbagning med foring af bagepapir og tørrede ærter.
Ved at anvende kniv med bølgeskær opnår man et savende snit, hvorved tærtedejens frie kant bevares ren og hel uden smuldring eller brudstykker.
