Resumé
| Udbytte | |
|---|---|
| Forberedelsestid | |
| Tilberedelsestid | |
| Tid i alt |
Beskrivelse
Den første nattefrost, enhver køkkenhaveejers mareridt, hvad enten man har tomater på friland eller i drivhus. Høsten skal i hus for enhver pris uanset farve, og så står man der med læssevis af umodne tomater, og hvad skal der blive af dem?
Mit bedste bud er at lave syltetøj , opskriften giver et meget aromatisk syltetøj, som bestemt ikke har det mindste tomatsmag over sig. Den giver mere mindelser om bestemors køkken, med en fin gammeldags smag, meget domineret af kardemommen og vanillien.
Ingredienser
Vejledning
De grønne tomater skæres i både og koges møre i saften af grapefrugt og citron samt syltesukker. Eventuelt kan tilsættes lidt grapefrugt kød befriet for hinder.
De tørrede limeblade smuldres og befries for streng og bladstilk, herefter males de fint sammen med kardemommen og tilsættes syltetøjet sammen med de hele rosa peberkorn og indholdet af vanilliestangen. Syltetøjet koges herefter over svag varme, indtil tomaterne er møre og nærmest kandiserede.
Hældes på skoldede glas, skyllet med atamon. Husk også at skylle låget.
Noter
Syltetøjet er velegnet som garniture til stegt svinekød, nakkekotelet eller svinetournedos af mørbrad. Ligeledes godt til en god pølse eventuelt en kålpølse. Fin garniture til en blåskimmelsost.












